Holdbar, alsidig og innovativ

Uponor PE-Xa rør fylder 50 år

I 1972 lancerede Uponor de første PEX-rør på verdensplan og revolutionerede hele branchen. 50 år senere har rørene vist sig at være modstandsdygtige og alsidige og er ikke kun til stede, men danner fortsat grundlag for yderligere bæredygtige innovationer.

  • Uponor introducerede tværbundne polyethylenrør (PEX) i 1972
  • PE-Xa-rør er holdbare, modstandsdygtige og nemme at installere og håndtere
  • Uponor lancerede de første biobaserede PEX-rør, PEX Pipe Blue, i 2022

I september 1972 lancerede Uponor (tidligere Wirsbo) som den første producent på verdensplan tværbundene polyethylenrør, eller kort sagt PE-Xa rør - en stor ændring for hele branchen. I de seneste 50 år har det holdbare og korrosionsfrie materiale udmærket sig ved at være fleksibelt og har vist sig at være meget alsidigt: Det kan bl.a. tåle temperaturer på op til 95 °C og er velegnet til brug i en lang række applikationer. PE-Xa-rør blev først brugt til gulvvarme og anvendes i dag hovedsageligt i varme- og kølesystemer, brugsvands- og radiatorinstallationer.

Alsidig og let at installere – en helt ny industristandard

Materialets fleksibilitet gør installationen særlig nem: Rørene leveres i store ruller eller kasser og kan skæres til på stedet efter de ønskede behov. Ud over deres fremragende kemiske og hygiejniske egenskaber har PE-Xa rør også en termisk hukommelse, den såkaldte "memory-effekt", der giver mulighed for en hurtig og sikker samling med Uponor Q&E-fittings, der blev lanceret i 1994: Når først rørene er udvidet, krymper de tilbage til deres oprindelige størrelse omkring fittings.

"Vores PE-Xa-rør var banebrydende i 1970'erne, og de har været en succeshistorie lige siden", siger Luca Schiavio (Senior Director Product Marketing hos Uponor). "De har sat en standard i branchen og formet den i årtier, og med mere end seks milliarder meter PEX-rør brugt til drikkevand, opvarmning og gulvvarmeinstallationer rundt om i verden har Uponor sat en rekord, der fortsat er uovertruffen."

Fortsat innovation: PEX Blue rør

Selv 50 år efter den første lancering fortsætter Uponor PE-Xa-rør med at innovere og fremskynde bæredygtighed. Tidligere i år lancerede Uponor PEX Pipes Blue, verdens første biobaserede PEX-rør med ISCC-certificering baseret på massebalancemetoden. I Danmark bliver disse rør introduceret i løbet af efteråret 2022.
Rørene har et reduceret CO2-fodaftryk på op til 90 % sammenlignet med fossilbaserede PEX-rør, samtidig med at de har den samme unikke ydeevne, funktioner og kvalitet. Takket være det reducerede CO2-fodaftryk gør Uponor PEX Pipes Blue det muligt for byggeprojekter at blive mere bæredygtige.

Få mere at vide ved at besøge vores sider om Uponor PE-Xa-rør.