Regnvandshåndtering begynder med at forstå vandet

Stormwise

Regnvandshåndtering begynder med at forstå vandet

Regnvand er ikke én størrelse

Når regnen rammer byen, bliver den en del af et komplekst system. Vand fra tage, veje, parkeringsarealer og andre befæstede overflader kan have forskellige karakteristika og belastninger – og stiller derfor ikke nødvendigvis de samme krav til håndteringen. 

Den rigtige løsning begynder derfor med at forstå, hvor vandet kommer fra, hvilke forurenende stoffer det møder på sin vej, og hvor det skal hen.

Vandets vej gennem systemet

 

Regnvandshåndtering handler både om hydraulisk kapacitet og vandkvalitet. Systemet skal kunne håndtere de relevante regnhændelser og samtidig tage højde for den belastning, vandet kan føre med sig fra oplandet.

Hvor hydraulikken stiller krav til blandt andet transport, magasinering og kontrolleret afledning, stiller vandkvaliteten andre spørgsmål:
Hvilke stoffer skal tilbageholdes eller reduceres? Hvilken renseeffekt er nødvendig? Og hvordan dokumenteres den?

Det betyder, at renseprincippet bør vælges ud fra den konkrete belastning og de krav, der gælder for udledningen – ikke alene ud fra en generel ambition om at “rense regnvandet”.

Først når hydraulik, rensebehov og dokumenteret renseeffekt vurderes i sammenhæng, har vi et reelt grundlag for at projektere vandets vej fra opland til recipient.

Fra regn til recipient

Fra krav til projekteringsvalg

Skal regnvandet transporteres, magasineres, infiltreres, flowreguleres eller renses? Hver opgave stiller forskellige krav til blandt andet kapacitet, dimensionering, opholdstid, hydraulisk belastning og renseeffekt – og ofte skal flere principper spille sammen i samme system.

Det afgørende er derfor ikke at tage udgangspunkt i en bestemt teknologi, men i hvilken opgave hvert trin i systemet skal løse. Først derefter giver det mening at vælge og dimensionere de løsninger, der tilsammen skal levere den ønskede hydrauliske funktion og renseeffekt.

Viden om regnvand - fra teori til praksis

De mest interessante regnvandsprojekter er sjældent dem, hvor svaret er givet på forhånd.

Hvilket renseprincip er relevant, når forskellige miljøfremmede stoffer opfører sig forskelligt? Hvornår giver infiltration fagligt mening? Hvordan vurderes dokumenteret renseeffekt? Og hvordan påvirker valg i projekteringen anlæggets performance og drift over tid?

Her deler vi vores erfaringer og faglige perspektiver på de spørgsmål, hvor regnvandshåndtering kræver mere end et standardsvar.